Creativation 2023 – Tredje og sidste messedag og sidste mand slukker og lukker

Så kom jeg til vejs ende – sidste messedag i denne omgang.
Og jeg må indrømme at jeg er godt træt og brugt efter alle de indtryk jeg har fået de sidste fem dage.

Selvom det ikke var en overvældende stor messe, og selvom flere firmaer allerede havde præsenteret deres nyheder de seneste par måneder, så var der stadig lidt nyt og nogle aha-oplevelser undervejs.

49 and Market kommer med en ny lækker serie, der er en slags opfølgning til deres tidligere Spectrum Sherbet serie. Samme skønne regnbuefarver og masser af lækkert tilbehør.

Jeg fik sludret lidt med designeren (nu har jeg lige på stående fod glemt hvad hun hedder), hvor hun fortalte om sine tanker omkring nogle af de forskellige papirdesigns. Man må sige at hun gør et godt stykke arbejde. Jeg er helt pjattet med deres stil.

Og jeg fik også en snak (og en selfie) med Janene Meyerowitz, som er hovedkvinden bag mærket.

Crafter’s Companion har en ny elektrisk die-cut maskine på vej.
Den kommer til at hedde Gemini II.
Den bliver både mere lydsvag og lidt hurtigere end de Gemini der findes i dag.
Den har klap-ud-platform for og bag med opbevaringsrum i og en praktisk holder til plader ovenpå. Den vil stadig ikke kunne tage Bigz-dies – men ellers alt muligt andet.
Jeg har selvfølglig glemt prisen (mener at den blev noget dyrere end de andre, der i øvrigt får lov at blive på markedet).
Den kommer engang senere på året.

Denne søde spilledes er en Tonic die.
De laver godt nok mange sjove.

Sharon Laakkonen viste hvordan man kan bruge hot glue (altså den varme lim fra en limpistol) til at støbe figurer med i siliconeformene.
De bliver lidt mere fleksible, og de kan males osv. som alle materialer bagefter.

Dare2BArtzy er et mærke, som jeg først gang tog hjem for et par år siden.
De laver stadig nogle supersøde stempler.
Og så laver det også nogle supersøde dies til forskellige interaktive kort og forskellige tasker, æsker osv.

Ud på eftermiddagen var det ved at være lukketid, og dermed tid til at forlade messen.
Jeg må indrømme at jeg luskede noget frem og tilbage til sidst, for jeg vidste jo, at så snart jeg gik ud af døren, så ville det hele være slut for denne gang.
Men til sidst var der ingen vej udenom.

I forhallen var der sat skilte op, der ønskede “på gensyn” i 2024, hvor messen bliver afholdt i New Orleans.
Nu må vi se om jeg skal herover igen. Jeg er ikke helt sikker endnu. Det kommer an på så meget. Men man kan da altid drømme.  😉

Onsdag morgen (lokal tid) går det mod lufthavnen, hvorfra flyet til Atlanta (i Georgia) letter engang over middag. Og herfra går det så efter et par timer videre mod Paris, hvor jeg ankommer på torsdag (der forsvinder jo lige de seks timer, som jeg fik forærende på vejen herover), og så skal jeg derfra til Billund, hvor Claus forhåbentlig husker at hente mig, så jeg kan komme hjem til Samsø igen.

Jeg savner den friske luft og stilheden – og at man kan åbne vinduerne, for at få frisk luft ind, og ikke bare nøjes med at regulere på air conditionen.
Og så savner jeg vores gode danske drikkevand uden klorsmag.

Når man så ser vejrudsigten på TV, hvor de lover uvejr det kommende døgn, med storm, torden, regn og hagl, og hvor de ikke kan udelukke at der kan komme en tornado eller to.
Ja, så må man bare konstatere at ude er godt, men hjemme er bedst.
Og så krydser jeg fingre for en uproblematisk hjemrejse uden strejker og forsinkelser undervejs.

De næste blogindlæg kommer først, når jeg engang er landet derhjemme igen, for jeg synes stadig jeg har masser af ting at vise og fortælle om.