Tredje og sidste messedag – trends og indtryk

Mandag var sidste messedag i denne omgang.

Jeg var tidligt oppe, for allerede kl. 7.30 var der generalforsamling i brancheforeningen, som Afci jo er (dem som førhen hed CHA og som er dem der arrangerer messen).

Mødet sluttede lige før messens åbning, så det passede jo perfekt.

Jeg havde søndag aften fået udfyldt en masse ordresedler, så dem skulle jeg rundt og aflevere.
Og så skulle jeg jo selvfølgelig også lige sikre mig at jeg nu havde fået det hele med, så jeg tog et hurtigt smut forbi mange af standene.

Men hold da op hvor er begrænsningens kunst dog svær.
Der er uendeligt mange ting, som jeg gerne vil bestille hjem, men jeg skal jo også gerne have plads til det på lageret og kunne komme af med det igen.

Hvert år på messen synes jeg at det er sjovt at gå rundt og spotte trends og tendenser.

Tidligere år har det været bl.a. Lamaer, kaktusser, flamingoer, ananas, fjer og dovendyr der er gået igen mange steder (og alle tingene ser man faktisk stadig).

I år er der to ting jeg har bemærket.

Den ene ting er luftballooner i alle afskygninger. Som stempler, som dies, på papir osv.

Og den anden ting er bondegårdsdyr.
Igen som både papir, stempler og dies.

Sådan en messe giver ømme fusser, for man traver op og ned ad gangene rigtig mange gange.
Men ofte går det i adstadigt tempo, skridttælleren når ikke rigtigt at registrere det. Jeg har gået knapt 8.000 skridt hver dag under messen, så det lyder ikke af ret meget.

Når man sådan går op og ned ad gangene, så ser man mange sjove ting.

Indimellemm står der pludselig at filmhold og er ved at optage.
Her er det Gina K der står for skud.

Heidi Swapp havde nogle kloge ord om hukommelse…

Knytteteknikker e tilbage igen-igen.
Der var flere stande, der viste knyttede ting.
Det er en hobby jeg kan huske fra min barndom i 70’erne, og nu er den ved at vende stærkt tilbage endnu engang.

Helt enkle juletræer – bestående af et stykke trekantet stykke mønsterpapir foldet på midten.

Heidi Swapp skiftede teksterne ud en gang om dagen, og her er et andet guldkorn.

Prima har forskellige ting der kan dekoreres, bl.a. Små thepotter i metal, som er åbne i siden.

Og på vej mod udgangen stødte jeg på dette kæmpe “maleri” somm består af pompom’er, som er ca. 6 cm  diameter hver især. SÅ det var flere meter højt.

Da klokken var 10 minutter i 15, begav jeg mig mod udgangen.
Det er altid med en lille smule vemod, når sådan en messe slutter for jeg har været i en helt anden verden de sidste 5 dage.

Nu skal jeg ud og have lidt solskin i ansigtet i de kommende dage, og jeg vender nok tilbage med et indlæg mere herovrefra, hvor jeg løfter sløret for nogle af de ting jeg har bestilt hjem til butikken.

– Gitte

 

4 thoughts on “Tredje og sidste messedag – trends og indtryk

  1. Hvor må det altså være spændende at være til sådan en messe. Det er dejligt, at man kan følge med på de forskellige medier og smug kigge på de nye ting der kommer.
    Fortsat god tur og tag endelig lidt sol med hjem.☀️

  2. Tak for endnu et skønt blogindlæg var jeres fantastiske tur. Godt du/ I nu forhåbentlig kan slappe lidt af, inden I skal tilbage til hverdagen igen 😀
    P.S. Kunne rigtig godt tænke mig sådan en tepotte fra Prima 😉

  3. Jeg elsker at høre om de nye trends. Det kan nemlig overføres til tøj og andet.
    Trist det er slut.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.