Kaffe i et krus…

Jeg er selv kaffe-elsker  –  og måske er det derfor at jeg selv har en svaghed for alle stempler, der handler om kaffe.

Her har jeg brugt stempelsættet Perfect Blend fra Catherine Pooler (og de tilhørende dies) sammen med min egne danske tekststempler Kaffe.

Til det øverste kort har jeg brugt en strimmel mønsterpapir fra Lawn Fawn’s serie Really Rainbow Scallops, hvorpå jeg har stemplet teksten.

På begge kort har jeg først stemplet kruset i én farve, og bagefter stemplet mønsteret i en anden farve.
Den ovale kaffe-overflade øverst er stemplet i samme brune farve som mønsteret.
Bagefter har jeg skåret ud med de tilhørende dies.
Krusene er sat på med skumpuder.

Til det nederste kort har jeg brugt mønsterpapir fra Maja Designs serie Summertime.
To lag ovenpå hinden, hvor det øverste er skåret knapt 1 cm smallere end det nederste.
Jeg har ruflet kanterne med en Paper Distresser, før jeg limede papirstykkerne ovenpå hinanden.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.