Jeg elsker, når man kan lave et quick-fix på et tidligere lavet kort. Kender I den situation, hvor man skal ud af døren og gaven skal være en pengegave? Og man har ikke liiiige fået lavet et kort til lejligheden og fluks går i kortkassen for at finde et som forhåbentlig kan bruges. Men det må jo gerne være bare en lille smule lækkert, ik. Så hvad kan man hurtigt gøre ved at “gammelt” kort………
Min løsning er utrolig simpel og her kom et af Gittes Egne Die-sæt til min redning. Gitte har fået designet dette sæt med gavetags og det største af disse har en rigtig god størrelse. Sørme om den ikke passer perfekt til en pengelomme!
Jeg fandt noget farvet karton, som passede til motivet på kortfronten. Brugte den største gavetag fra sættet “Basis Tags”.
Fik hurtigt kørt den igennem min Big Shot, gav tag’en dobbeltklæbende tape på 3 af kanterne og limede den fast på bagsiden af kortfronten.
For at give gavetag’en lidt spræl/pynt fandt jeg også den nye store “Brush Tillykke” die frem fra Gittes egen seneste release. Den er faktisk fra samme release som sættet med Basis Tags.
Det “gamle” kort er stemplet med Concord & 9th “Dahlia Turnabout” stempel.
Kreative hilsner,
Pia K. Larsen
- Instagram: @pia_k_larsen
- YouTube: @PiaKroghLarsen
- Blog: Pia’s Creative World