Er det kun mig der har et lager af project life kort liggende der ikke bliver brugt? jeg kan ikke engang tillade mig at kalde det rester med de mængder der er 🙂 Nå men dem besluttede jeg mig for at lege lidt med for at få brugt lidt af lageret. Og det viste sig faktisk at være en hyggelig udfordring.
Det første kort var ret oplagt. Med den fine doily i højre side og endda markering af tekstfelt så var det ikke svært at lave et kort ud af det. Ensfarvet brun matte under, Gittes stempelsæt med “du” og så den matchende die til også.
Det næste kort kom af at jeg fandt et PL kort med de 5 felter på. Heidi nævnte at det lignede at man kunne lave sådan et afrivningsopslag (i ved lige som dem når man efterlyser en kat 😀 nede i Brugsen eller på nærmeste lygtepæl :-))
Jeg skar de fem felter ud hver for sig, gav dem lidt distress ink for at gøre kanten skarp, og så ellers fem forskellige tekster fra samme stempelsæt som det første kort. Jeg krøllede enden af hver af dem lidt op så det virker som noget man lige kan hive af, så kan man selv bestemme hvad kortet skal handle om når man modtager det 🙂
Og så fik jeg da brugt 3 PL kort, så mangler jeg kun….pyhhhh
Tak fordi du kiggede med,
Gitte O
Rigtig flotte kort, hvor har du Dolly fra?🙂
Hilsen Mimi
Tænker du på den sorte på det første kort? det er nemlig en del af selve kortet og ikke et stempel 🙂
Den er så dejligt positiv….
Ej en god ide, så behøver man ikke kun at vælge én tekst – genialt 👏🏻
Flotte kort.
Hvad er project life?
Project life er en afart af scrap booking hvor man i stedet for at lave hele layouts har 30X30 sider med lommer og så køber man sæt af små kort i mønsterkarton med tekster og pynt og laver sine sider med. Det virker til at være forsvundet lidt fra landkortet igen.