Nogle gange falder man over en super-enkel skitse, som bare kan bruges igen og igen.
Sådan har jeg det med denne her, som jeg har fundet hos Paper Play Sketches.
Jeg har lavet rigtig mange kort ud fra denne her på det seneste, så du vil komme til at se den flere gange i kommende blog-indlæg.
Når man arbejder med skitser / sketches, så skal man huske på, at skitsen ikke er en “facitliste”, men en god inspiration til at sætte et kort op med en god balance og gode fokuspunkter.
Man kan vende den op og ned, dreje den en kvart omgang eller sågar spejlvende den, om man vil. Lægge elementer til – eller trække elementer fra.
Til kortene her har jeg brugt skitsen i en lidt forenklet form, hvor jeg har brugt både baggrunde og motiver fra Carta Bellas superlækre serie Flower Garden.
Den eneste pynt på kortene er en lille flag-die-cut med en stemplet tekst.
Stemplet er fra sættet Kloge Ord i #GittesEgetDesign.