Denne gang er det Heidi der har været i gang ved hobbybordet.
Med inspiration fra et gammelt blogindlæg fra 2014 fra Fru Ravn design er det blevet til dette smukke bryllupskort.
Hjerterne på kortet er lavet med Gittes egne dies, det ene i kraftkarton og det andet i bølgepap. og det samme gælder teksten. Bemærk også den søde detalje med navnene på vellum. Det er et 0,9 cm bredt stykke vellum der er kørt gennem dymo maskinen og navnene er efterfølgende trukket lidt op med hvid gel pen.
En anden lækker detalje er bryllupsteksten. Den er skåret ud MANGE gange og limet sammen, det giver en virkelig lækker finish. Kanten er så sværtet så det ikke er så synligt med de mange lag. Glimmerkartonet var faktisk rosegold, men så fik det lige en grundig tur med en guldsværte, og vupti 🙂
På billedet nedenfor kan du bedre fornemme de mange lag i teksten.
Et virkelig lækkert og elegant bryllupskort, og ikke mindst et personligt minde med navne og dato.
Tak fordi du kiggede med,
Gitte O (På vegne af svigerdatteren :-))