Typisk bruger man VersaMark Watermark sværten til at lave heat embossing med. Men den er faktisk beregnet til at lave vandmærke look på ensfarvet karton og Oh La La, hvor kan det blive smukt.
Ved at bruge min MISTI har jeg stemplet med baggrundsstemplet – Layered Pansies – fra Impression Obsession. Fordelen ved at bruge MISTI’en er, at kraft karton kan være mere “tørstigt” end almindeligt karton. Derfor er det en fordel at kunne stemple 2 gange præcist oveni hinanden.
Jeg har derefter diecuttet et tag med My Favorite Things – Stitched Tags. Denne tag har jeg ligeledes stemplet med baggrundsstemplet med Layered Pansies. I stedet for at lade sværten skabe vandmærke mønster, har jeg valgt at heat embosse med embossing pulver.
Bemærk, at jeg har fået placeret mit tag, så mønsteret fuldstændigt passer sammen. Det er nemlig de små detaljer, som kan have den helt store effekt.
I mit tag har jeg valgt at diecutte med My Favorite Things – Cross-Stitched Oval – dies. Stykket jeg har diecuttet er blot blevet vendt om, hvorved jeg har kunne bruge bagsiden til min tekst.
Teksten er fra Gitte’s egne stempler – Fødselsdag. Her har jeg atter valgt at bruge embossing pulver, så det bliver linket sammen med resten af kortet.
Kortstørrelse: standard A6
Hvis du har VersaMark Watermark sværten, har du så nogensinde fået brugt den til at lave vandmærke stempling med??
Kreative CAS hilsner,
Pia aka Pia’s Creative World.
WAUUU – mere er der simpelthen ikke at sige. Det er bare lækkert det kort.
1000 tak for rosen, Camilla 🙂
Det er super flot 😀
1000 tak for de fine ord, Jette 🙂