Jeg har jo 2 sønner så rigtig mange af mine LO er meget drengede. En af de teknikker som jeg synes giver et rigtigt maskulint look er at distresse kanterne på Layoutet.
Dette Layout er lavet efter en skitse til Scrap i Ejsing. Synes det lidt mere rå og revede look passede så godt til de 2 seje “drenge” på billedet. Og kan kan faktisk godt kalde Sebastian en dreng for han er i alt fald et stort legebarn som forstod at underholde både børn og voksne. Og det bedste var faktisk at han tog sit rigtig god tid efterfølgende til at snakke med alle børn.
Alle kanterne er distressede – også billederne og de udstandsede bannere.
Når jeg distresser går jeg ofte hårdt til den, det gør ikke noget hvis papiret bliver revet lidt forskellige steder. Det kan i sig selv være en del af pynten.
Jeg har brugt 3 forskellige masker og hhv Dylusion ink spray, distress ink og Model paste på baggrundspapiret. Jeg har brugt det lækre Ranger model paste som jo tager imod faven så derfor kan man se det grønne i de små model paste stjerner.
Desuden har jeg været ude i min mands værktøjsrum og har fundet nogle rustne nitter som jeg syntes passede godt til mit Layout.
Forskellige steder på Layoutet har jeg lavet små cluster grupper med forskelligt maskulint pynt. Bl.a. de fine små træ stjerne fra Wood Veneer som jeg er stor forbruger af.
Håber I kunne bruge mit Layout til inspiration
Else