Så kan jeg endelig løfte sløret for de seks nye stempelsæt jeg har designet og fået produceret.
Det er en proces, som har været flere år undervejs – for jeg skulle være helt sikker på at have hjertet med i hvert enkelt design. Og jeg vil ikke gå på kompromis med kvaliteten, så jeg har fået dem produceret på en fabrik i USA, som har ry for at lave den allerbedste kvalitet.
Herunder er et par eksempler hvor jeg har brugt dem – udover at de har været i brug på flere af mine blogindlæg de sidste par uger.
De er alle fra nogle af de mange kort jeg fik lavet i går til Scrap i Billund.
Jeg har denne gang valgt at samle stempler i forskellige sæt efter tema, i stedet for at sælge dem enkeltvis, da det desværre er meget tidskrævende og dermed omkostningsfuldt at sælge dem enkeltvis.
Temaerne er f.eks. fødselsdag, unge mennesker og kloge ord – og så har jeg på efterspørgsel lavet et helt sæt med tekster til de lidt mere svære kort, som vi allesammen desværre kommer ud for at skulle lave engang i mellem f.eks. i forbindelse med sygdom, fyring, død osv.
Jeg håber I vil tage rigtig godt imod de nye stempler.
– Gitte
[bloginn id=”nyestempler2016″]
Det er nogle lækre sæt……4 af dem er nu på min ønskeliste 🙂 Skulle måske se og få lagt en bestilling og så vælge et sæt at starte med 😉 Godt arbejde Gitte 🙂
🙂 🙂 🙂 Tillykke med lift-off af dine flotte tekstsæt 🙂
Det er nogle virkelig dejlige sæt, dem kunne jeg godt tænke mig. Jeg er specielt vild med, at der både er brugt store og små bogstaver.