En weekend på Scrapbooking Convention

I den forgangne weekend var der Scrapbooking Convention i Middelfart.

Efter at have deltaget med butikken omkring 15 gange, valgte jeg denne gang at lade Hobbyboden blive hjemme og selv drage afsted til en herlig weekend på Fyn.
Og det har jeg bestemt ikke fortrudt, for det var virkelig superhyggeligt at være med som deltager og få lov til at fordybe sig i vores skønne hobby i en hel weekend sammen med ligesindede.

conv2016-1

Jeg deltog om lørdagen i et kursus med Gitte Blomsterbox som lærer, og det var rigtig godt og også meget – for mig i hvert fald – grænseoverskridende, og fik mig helt ud af min sædvanlige comfort-zone.
Dette især af to grunde:
Vi lavede kun to kort på de 2½ time kurset varede. Folk der kender mig, ved at jeg ikke sidder og nusser ret meget med tingene, så at sidde med så mange lag og små finurligheder og bruge så lang tid på et kort, var en hel ny oplevelse for mig.
Den anden grund var, at vi brugte en masse lækkert mønsterpapir, som vi så dækkede igen, bortset fra de yderste 1½ mm hele vejen rundt. Uha – det var svært for mig at dække alt det pæne papir til igen med noget andet.

Men når man så ser resultatet, så forstår man jo godt hvorfor  –  og jeg skal helt klart prøve at lave flere kort på den måde.

conv2016-1a

 

Da jeg kom tilbage til min plads efter kurset, lavede jeg kortet herunder af nogle af resterne fra kittet.

conv2016-2

Senere gik jeg på indkøb i et par af butikkerne, for at finde ting der kunne bruges til kortet herunder, hvor jeg har forsøgt at bruge nogle af de elementer og teknikker, som vi lærte på kurset.
Papiret er i øvrigt fra det svenske firma RePrint, og det kommer formentlig i webshoppen i løbet af ugen.

conv2016-3

 

– Gitte

 

3 thoughts on “En weekend på Scrapbooking Convention

  1. Tak for hyggeligt selskab under kurset. Og du har da helt sikkert fået styr på teknikkerne, selvom de var lidt grænseoverskridende. Flotte kort, du har kreeret 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.