Zig Clean Color Real Brush: Mal direkte på diecuts

Zig Clean Color Real Brush pennene kan andet end blot at male stempelmotiv. Her har jeg brugt dem til at farvelægge diecuts med i stedet.

FullSizeRenderkort

Jeg har først stanset blomsterne ud i akvarelpapir og derefter malet direkte på dem. Det er to af blomsterne fra Tim Holtz die-sættet “Wildflowers”, jeg har brugt.

IMG_5526

Først malede jeg min udstansning “tilfældigt” rundt omkring med både mørke og lyse nuancer i både grønt og pink. Ved blomsternes midte har jeg malet med lidt gult, men da Zig farverne nemt blandes med hinanden, blev farven nærmest orange.

IMG_5527

Med min vandpensel blander jeg nu nuancerne sammen, således at farverne bliver jævnet ud. Jeg undlod at trække farven helt ud til kanten ved blomstens midt, så jeg kunne tilføje mere gult bagefter.

FullSizeRender

Her tilføjer jeg lidt extra gul farve. Jeg bruger pennen og ikke min vandpensel til at jævne nuancerne ud med. Dette kan sagtens lade sig gøre uden at forurene spidsen af pennen med den mørkere farve. Du kan ikke undgå at “samle” lidt mørkere farve op, men det kan bruges til at skabe en jævn overgang mellem de to farver, eller blot skribles af på et stykke restpapir ved siden af. Herefter er pennen ren igen.

IMG_5543

Baggrunden på kortet er lavet ved at male med en lys blå i midten af kortet, hvor jeg så derefter har jævnet farven ud med min vandpensel. Mine færdigmalede diecuts blomster er limet på og teksten “Just for you” er fra stempelsættet “Label Love” fra Altenew.

Jeg fik desværre ikke noteret, hvilke farver jeg brugte til kortene, men de findes alle i Zig Clean Color sættet med 48stk.

Tak fordi du kiggede med 🙂

4 thoughts on “Zig Clean Color Real Brush: Mal direkte på diecuts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.