TEMA – Embossingfoldere: Embossed baggrund i stedet for mønsterpapir

I dette indlæg vil jeg vise en virkelig simpel måde at bruge sine embossing folders. Egentlig handler det bare om at bruge et stykket embossed karton som baggrund i stedet for at bruge eksempelvis mønsterpapir. På mange måder får man mere ud af den embossede baggrund. Jeg synes der “sker” en masse, som gør det nemmere at pynte kortet. Så har du ebossing folders liggende i gemmerne, så find dem frem. Og brug gerne af dine rester af karton. Find en passende rest og i embossing folderen med den og så en tur gennem Bigshot eller lignende. Hvis du får lyst til nye embossing folders kan du finde dem her.

Her er det kort jeg fik lavet med min embossede baggrund.

Til pynten har jeg i bunden brugt cirklen fra Tim Holtz’s Scribbles. Jeg kan se, at det er den fra julesættet jeg har brugt. Men man kan også bruge den fra de “almindelige” scribbles, hvor man så også får et hjerte og en splat og en aflang scriblet dims 😉 De er rigtig gode at bruge som lidt fyld i bunden.

Så har jeg lavet nogle hjemmelavede blomster. Blomsterne kan laves med denne die. Den har flere størrelser, så man kan lave lidt liv i blomsterne ved at lave flere forskellige størrelser – her har jeg dog valgt at bruge 3 i samme størrelse. I centret af blomsten er der en lille sort sol og en  halvperle.

De lækre grene er fra dette sæt.

Banneret er fra dette søde sæt.

Her får I lige et par nærbillder af pynten. Blomsterne har fået en tur med Character shaperen. Jeg har brugt den flade ende og lige givet hvert enkelt blad en fin bue. Jeg har også brugt den på banneret.

Og her et nærbillede, hvor man kan se  det embossede mønster på baggrunden.

Tak fordi du kiggede med.

-KarinaHadsten

8 thoughts on “TEMA – Embossingfoldere: Embossed baggrund i stedet for mønsterpapir

  1. Flot kort ! 🙂 Hvilken embossing folder har du brugt? Jeg har været på udkig efter dette mønstre i noget tid nu… Tak !

    1. Hejsa – tak for de rosende ord. Mht. embossingfolderen, så er jeg lidt ked af at sige, at jeg har fundet ud af, at den er udgået. Men hvis du skal ud og lede efter den kan jeg fortælle at den er fra Spellbinders M-Bossabilities og har nr ES-001. Det er en serie af dobbelte embossingfolders.

      Der er en lignende her. Ved godt det ikke er det mønster du ønskede, men så kan du se hvad jeg mener med at det er en dobbelt embossingfolder. Og så er det her mønster i øvrigt også ret fedt 😉

      https://hobbyboden.dk/shop/spellbinders-m-bossabilities-20249p.html

      Karina

      1. Tak for hurtigt svar og information… du har ret, de mønstre er ret fedt 😉

  2. Tak for at minde mig om alle mine embossingfoldere. De skal da frem i lyset igen.
    Dit kort er virkelig sødt og virker klart inspirerende.

    1. Velbekomme og tak for de søde ord. Det er skønt at kunne inspirere. Mine embossingfoldere har også i perioder været langt væk i bunkerne, så dejligt, at de nu er kommet frem.

      Karina

  3. Hej Karina.
    Jeg kan ikke se billeder eller links til de sæt du omtaler??

    Et ellers rigtig flot og enkelt kort ????

    1. Underligt – prøv lige at holde musen hen over hvor der står “Dette sæt” eller “her”. Jeg kan godt se at linkene ikke er så tydelige men på min PC er de der dog. Vil du prøve det og så meld lige tilbage hvis du stadig ikke kan. Der gælder det samme på telefonen – bare uden mus 😉

      Jeg håber det bare er fordi de links er lidt utydelige/usynlige. Men ellers må vi have kigget på det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.