Jeg så dette kort på Pinterest og faldt pladask for den diagonale staffeli-ide og de skønne ringe på kanten, så da jeg fik en bestilling på et bryllupskort, som godt måtte være lidt specielt, var det oplagt at prøve det.
Her er det færdige kort i min version. Mega mange detaljer på kortet. Men grundlæggende er det et staffelikort – en almindelig kortbase til et 14x14cm kort, hvor forsiden af kortet er foldet diagonalt. Bunden af kortet og forsiden af kortet er i første omgang beklædt med trekantede stykker af mønsterpapir. På den måde får forsiden en kant at støtte ned på, så “staffeliet” kan stå op.
Herefter er det bærende element de fine ringe skåret med dette diesæt i kombination med almindelige runde dies.
Her er lige et billede, hvor kortet er lukket ned. Cirklerne er her cirka centreret på kortet. Der er pyntet med en stor blomst på cirklen og nogle små blomster og blade, som ligesom følger den cirkulære form. Og så pyntet med et tag med tekst.
Indersiden af koret – eller bunden om man vil ser sådan her ud. Pyntet med de to trekanter af mønsterpapir og et skrivefelt i venstre side, som er skjult af forsiden selv når kortet står som staffeli. Desuden pyntet med en udskæring af et brudepar fra gemmerne.
Her set lidt oppefra – man kan lige ane det ene hjørne af skrivefeltet.
Det var mit bud på et staffelikort med diagonal foldning.
Tak fordi du kiggede med.
– KarinaHadsten
Hold op hvor er det flot.
Tak for din beskrivelse til hvordan man laver kortet 😀
Super flot 🇩🇰