Til-og-fra-kort med snow globe

Allerede da Tim Holtz præsenterede sine juleudgivelser faldt jeg pladask for de her små snow globes, så da de kom i butikken måtte jeg eje dem og det tilhørende die-sæt. Jeg var godt nok lige ved at skippe die sættet fordi det er lidt noget småtteri, men jeg købte det alligevel og ja det er ret småt at sidde med, men NØJ hvor bliver de også bare nuttede de små motiver. Lavede de her to til-og-fra-kort bare for at prøve sættet af. Puttede lidt glimmer i, som fungerer fint som sne til de fine motiver.

Her er det lækre Tim Holtz snow globe die sæt.

Og her er de små plastik domes.

Det første jeg lavede var med julemanden. Da jeg skar hullet ud med den runde die, som følger med sættet, tænkte jeg mig ikke helt om. Jeg fik lavet hullet lidt lavt, så der var ikke plads til “foden” på snow globen, men jeg synes det blev ganske sødt alligevel. Er han ikke fantastisk den lille julemand.

På det med huset fik jeg lavet hullet lidt længere oppe, så der var plads til “foden”. Sødt lille hus – ikke?

Til sidst lige et billede fra en anden vinkel, så man kan se hvor “dybe” globerne er. Det giver en ret fed effekt at de er så dybe sammenlignet med andre shaker-figurer.

Tak fordi du kiggede med

KarinaHadsten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.