Jeg har tidligere vist er billede af et kort Heidi har lavet med en pop up effekt indeni der spreder konfetti eller hvad du nu har lyst til at putte i.
Du kan se det oprindelige blog-indlæg med kortet HER.
Nu har hun lavet trin for trin billeder til hvordan man laver indmaden 🙂
Start med at klippe et stykke karton med mål som vist nedenfor, brug dit falseben til at lave de viste foldninger.
Ved hver vandrette streg klippes en trekant ind i begge sider.
Fold og lim flapperne i begge sider.
Ved fold nr et og tre laves et lille hak ind hvor elastikken skal sidde, Heidi brugte en lille hultang.
Nu skal kuverten som konfetti eller flag ligger i laves. Klip et stykke vellum i de viste mål.
Scor diagonalt 1″ inde så du får en kvadrat i midten og fire trekantede flapper der kan foldes ind.
Her er den vist lukket
Vend den brune kartonstrimmel om så de limede flapper vender nedad. Monter kuverten på miderste kvadrat.
Nu er du klar til at montere den på kortet. Placer den midt på kortet og lim den fast som vist nedenfor, bemærk lim kun den nederste “fod” fast i første omgang.
Når den foldes ned skal den ligge så den flugter med underkanten.
Nu skal elastikken monteres, sæt den fast i det ene sæt hakker, sno elastikken nogen gange rundt inden du monterer den i det andet sæt hakker.
Nu er den klar til at blive fyldt og klar til affyring 🙂
Her er den blevet fyldt og kortet er klar til brug. Bemærk du skal have en eller anden lukkemekanisme på dit kort, vi valgte twine men det andet kort var lukket med et lille stykke velcro.
Håber denne lille gennemgang gav dig lyst til at prøve kræfter med en lille sjov effekt til et kort med indbygget overraskelse.
Tak fordi du kiggede med
Gitte og Heidi O
Hej. Mit gæt er 16.950
Tak for den gode Webshop.
GODT NYTÅR