Gæstedesigner Jette – Et Tim Holtz inspireret kort

Det er længe siden vi har haft en gæstedesigner på bloggen, men jeg er glad for at kunne præsentere jer for Jette fra Holstebro, som i dag og den kommende uges tid vil vise nogle superskønne projekter.

Vi lægger i dag ud med en lille hilsen fra Jette og hendes første projekt, som er et kort inspireret af Tim Holtz.

Jeg hedder Jette Jensen, 60 år og er gæstedesigner hos Hobbyboden med fire indlæg.

Jeg har altid været kreativ, hvilket næsten også er nødvendigt, da jeg er pædagog og har arbejdet som sådan i mange år.

Jeg startede med at scrappe for 4 år siden, fordi jeg så nogen kort på Facebook, og det fangede min interesse. Ringede så til Gitte – Hobbyboden – og spurgte om hun kunne hjælpe mig, med hvad jeg evt. skulle starte op med at købe. Og jeg kan stadig huske, at hun sagde blomster ?
Mit første køb var min E-bosser og så ellers 2 dies. Dette har så udviklet sig til mange andre ting, og i dag er min primære interesse inden for scrapverdenen, at lave kort og Mixed Media. Det sidste er dog ret nyt for mig, så der forsøger jeg mig frem.

Mange hilsner fra Jette

P.S. Du kan følge Jette og alle hendes spændende projekter på hendes egen blog her:
http://troldinden02.blogspot.com/


Kortbasen er sort karton str. 14,8 x 10,5 cm. Jeg har bevidst holdt det i sort og brunlige nuancer, hvilket var en udfordring for mig selv, da jeg godt kan lide at tilføje farver til mine ting. Desuden er brun absolut ikke en farve jeg bruger meget.
Derpå har jeg sat et stykke mønsterkarton fra en gammel Tim Holtz blok.

Inden jeg skar det til, har jeg afprøvet både med Distress Stain og Distress Ink i hvidt. Det kan ses på billedet, hvordan det ser ud.
Mønsterkartonen bliver lysere i farven, hvilket også var min hensigt. Jeg har efterfølgende tørt af med en vådserviet, for at få det ”blanke” der er på mønsteret frem igen. Og her bliver det bedst, hvor jeg har brugt Distress Ink.

Jeg har stanset min globus ud også i sort karton, og den lille pose med billetterne er stanset ud i kvistkarton.
Inden jeg limede posen sammen, stansede jeg tallene ud i selve posen, og bagpå limede jeg sort karton fast.

Billetterne og tekststemplet, er stemplet og skåret ud i hvidt karton, hvorefter jeg har sværtet let med Distress Ink – Vintage Photo.

Tim Holtz – Paper Stash Resist 12×12”.

Sizzix Thinlits – Tim holtz – Globe Mini.

Sizzix Thinlits – Tim Holtz – Ticket Booth.

Tim Holtz cling rubber stamp set – Ticket Booth.

Sizzix Thinlits – Tim Holtz – Gift Card Bag.

Sizzix Framelits die set – Tim Holtz – Tag Collection.

Tim Holtz cling rubber stamp set – Simple Sayings.

Archival Ink stempelsværte – Jet Black.

 

 

Kunne du selv tænke dig at være gæstedesigner hos Hobbyboden?
Så er du altid velkommen til at maile mig på blog@hobbyboden.dk og fortælle lidt om dig selv og hvad du laver (gerne vedhæftet et par billeder el. links).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.