Gæstedesigner Jette – En flaske til pynt

Jeg har længe haft en rengjort snapseflaske stående, som jeg ville lege lidt med, og nu er den færdig.

Først har jeg penslet hvid gesso på. I første omgang brugte jeg 13@rts. Det må jeg dog erkende ikke var godt nok, da det begyndte at løsne sig nogle steder, da jeg senere legede med Distress Ink, Distress Stain og vand. Så jeg gik videre med det, og smurte så gesso fra Ranger på også. Og nu hjalp det.

Inden den sidste omgang gesso, havde jeg brugt stencil og gesso til at lave mønsteret med. Desuden har jeg lavet mønster med min limpistol. Jeg har efterfølgende fundet ud af, at der er noget galt med den hvide gesso, jeg brugte i første omgang, så den kan sagtens bruges.

Jeg lavede nogle stengips figurer, og de blev limet på med limpistol. Oven på det store hjerte, satte jeg en stor metalblomst.

Desuden har jeg brugt kugler, der er sat fast med gesso.Forneden og nederst på flaskehalsen har jeg sat noget bånd, for at bryde det hele lidt. Det er sat på med bogbinderlim og efterfølgende farvet.

Nu begyndte jeg så at farve med 3 forskellige farver Distress og vand. Her var det nødvendigt med køkkenrulle, til at suge det overskydende vand op.
Jeg fandt i processen ud af, at under det store hjerte, smeltede limen gang på gang, når jeg brugte min varmepistol, for at tørre farverne, så i løbet af hele processen, har jeg både limet med limpistol og bogbinderlim mange mange gange. Mærkelig nok var der ingen problemer med de andre stengips figurer der var sat på.

Da det hele havde fået farve, var det tid til at pynte.
Jeg har sat kugler i forskellige str. Fast med gesso.
På det store hjerte, satte jeg endnu et underlagt af en blomst, jeg havde liggede. Det er lavet af foamiran. Det fik også lidt farve, dog uden at dække helt. Derpå endnu en blomst.
Som det kan ses, har jeg sat blomster oppe over det nedeste bånd.

På kapslen er der også sat en stor blomst.

Materialer jeg har brugt:

Hvid Gesso 13@rts.

Dina Wakley Media – Gesso hvid.

Distress Stain – Shaded Lilac – Dusty Concord.

Distress Ink – Victorian Velvet.

Stengips.

Prima Art Decor Mould.

Bånd – jeg brugte bare noget jeg havde i forvejen.

Wild Orchic Craft blomster.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.