TEMA – Stretch Your Text Stamps: Når to bliver til en

En oplagt mulighed ved tekst-stempler er kun at bruge noget af teksten, når du stempler, så teksten danner en ny eller en anden mening end den oprindelige.

Til kortet her har jeg brugt stempelsættet “De smukke unge mennesker” af Gitte’s eget design. Teksten og hjerterne på kortet er embosset med hvidt embossing-pulver, og baggrunden er lavet med ink smooshing teknik, så teksten træder tydeligt frem. Først har jeg stemplet “Hej smukke” med Versa Mark og embosset den, så jeg ikke kommer til at tvære i den tekst, når jeg stempler den anden tekst på kortet.

Den anden tekst hedder: “Til den sødeste pige”, men jeg har kun brug for ordet “Pige”, så jeg dækker resten af teksten af med washi tape, inden jeg dupper sværte på. På den måde kommer der kun sværte på den del af stemplet, som jeg ønsker at bruge. Inden jeg stempler, fjerner jeg washi tapen igen, og nu kan jeg nøjes med at stemple ordet “pige” under mit “Hej smukke”.

Da baggrunden var tør, stansede jeg den ud med den største die fra sættet “Stitched Scallop Frames Rectangle”. Rammen har jeg stanset tre styks ud af og limet dem ovenpå hinanden, det danner en fin ramme for teksten.

Tak fordi du kiggede med.

Mange hilsner fra Tina.

 

Materialer, jeg har brugt:

Teksten er fra “De smukke unge mennesker” – Gitte’s eget design.

Hjerterne er fra stempel sæt #9 fra AALL & Create

“Stitched Scallop Frames Rectangle” fra MFT

Catherine Pooler Ink til ink smooching teknik i farverne: Polished – Rose Petals – Sugared Lavender – Stone Blue

Kortbasen måler 4 1/4″ x 5 1/2″

 

 

One thought on “TEMA – Stretch Your Text Stamps: Når to bliver til en

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.