Jeg må indrømme – jul er ikke det jeg tænker mest på i juli måned. Men når jeg så tænker over hvor presset jeg ofte bliver i december for at få julekortene færdige og sendt, så er det jo faktisk dejligt at starte tidligere.
Jeg er nok mest til klassiske røde og grønne julefarver, men jeg synes Studio Light blokken – winter Feelings Mint er skøn og rigtig god til romantiske julekort. Dette kort har jeg fundet inspiration til på Pinterest.
Kortet er 15 x 10,5 cm. Jeg har brugt et stk hvidt karton 14,5 x 10 cm hvor jeg har stemplet med et Kaiser Craft clear stamp tekst stempel samt Lavinia stjerne stempel i kobber. Tekst stemplet er fra et af Gittes lækre stempel sæt. Jeg har sværtet på siden med kobber sværte.
Det stykke mønster papir er blevet duppet med lidt hvidt gesso og sværtet i kanten med kobber. Banner er lavet med Simple and Basic – Pierced Fishtail Tag. Stjernen er lavet i kobber karton duppet med hvidt gesso. Jule stjernen er en die fra Marianne design duppet med kobber og med en stor Brad i midten. Grenene er lavet med Tim Holtz Holiday Greens mini die sæt.
Alt er sat samme med skum puder for at få dybde på kortet.
Håber i kunne lide kortet
Else
Det er super flot og lækkert 😀
Skønt kort.