TEMA – Jul i Juli: Hero Arts – Color Layering Christmas Tree

Måske jeg efterhånden hører til en uddøende race, for jeg laver julekort året rundt og sender mange julekort afsted i december måned til nær og fjern. Og jeg elsker at lave julekort! I dag vil jeg slå et slag for et Hero Arts – lag på lag stempelsæt – som jeg er rigtig glad for. Jeg finder det klassiske look tiltalende og så er der også nogle fine tekster med. I USA bruger man udtrykket “Christmas in July”, så det kører vi også lige et tema med her på bloggen. Nu er der ingen undskyldninger for at være i god tid med julekortene.

Dette stempelsæt fra Hero Arts hedder “Color Layering Christmas Tree”. Til at skabe grantræet er det 4 lag, som man kan bruge. Jeg plejer selv kun at bruge 2 eller 3 af lagene. Til dette kort har jeg brugt 3 lag.

Det 4. lag i stempelsættet kan bruges til at skabe sne på grantræets grene med f.eks. hvidt embossing pulver.

Når man arbejder med lag-på-lag stempling, har man to muligheder i forhold til sværte farver. Hvis man har et godt udvalg at sværte farver, kan man udvælge 3 forskellige grønne nuancer. Men hvis man ikke har så mange forskellige nuancer eller hvis de ikke harmonere helt godt sammen, så har man en anden mulighed. Man kan ved at stemple med samme sværte farve få en mørkere og mørkere nuance.

Til dette kort har jeg brugt sværte farverne – lys til mørk:

Med lag på lag stempler får man absolut det bedste resultat, hvis man bruger et Stamping Tool. Personligt er jeg stor fan af MISTI toolet, men der findes også mange andre på markedet. Klik HER for at se mulighederne hos Hobbyboden.

Til at diecutte min kort front og matte har jeg brugt følgende nested die sæt, som passer perfekt til EU kortstørrelsen A6:

Teksten er fra Gittes Eget Design “Juletid” og de små røde prikker på grantræet er lavet med Nuvo Crystal Drops “Autumn Red”.

Kreative hilsner,

Pia

 

Pssst, her finder du anden inspiration, hvor tekst stempelsættet “Juletid” er blevet brugt:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.