Et par dejlige dage på Convention – og masser af hurtige julekort

Første weekend i oktober var der som sædvanlig Scrapbooking Convention i Middelfart, og det var et par rigtigt hyggelige dage i godt selskab.

Jeg havde forberedt en masse kortbaser, skåret karton, stemplet på banners, skåret rensdyrhoveder på Silhouette Cameo’en osv. hjemmefra, så jeg kunne sidde og samle en masse nemme kort  –  og snakke samtidigt.Så jeg nåede at lave 100 kort om lørdagen og 40 kort om søndagen. De blev alle doneret til velgørenhed (sammen med de over 100 kort jeg havde taget med hjemmefra).

Når jeg laver SÅ mange kort i løbet af en weekend, så der der selvfølgelig mange gengangere imellem, men jeg forsøger at mikse mønsterpapir og ensfarvet karton, så der alligevel bliver lidt variationer.

Og jeg går også altid ud fra nogle ret simple opbygninger, så jeg ikke behøver at sidde og tænke hvert eneste kort igennem.

Jeg ved at mange blog-læsere er glade for de hurtige idéer, så her er nogle af de kort jeg lavede denne gang  –  håber I kan bruge dem som inspiration.

Rudolf med den røde tud  –  her har de søde og lidt tegneserie-agtige rensdyrhoveder (skåret på Silhouetten) fået en lille rød halvperle på som næse.
Jeg har brugt matchende rød karton som matte, for at få lidt sammenhæng mellem delene.

Juletræerne er skåret med en Rayher die – det er en af mine favoridies, som jeg vender tilbage til år efter år.

Til kortene herunder har jeg brugt de tags-ark, der har fulgt med flere af Lawn Fawn papirserierne gennem de seneste år.
Det er en lynhurtig måde at pynte et kort på.
Jeg har klippet hul til snoren med min Crop-a-Dile og sat et stykke twine i.
Teksten er stemplet direkte på baggrundspapiret.

 

 

P.S.
Her er stakken som blev afleveret til Operation Skriv Hjem, da Convention sluttede søndag eftermiddag.
(inden da havde jeg afleveret en ordentlig stak til hhv. Cancerkort og Klovnekort, hvor jeg havde medbragt kort hjemmefra).

 

 

 

3 thoughts on “Et par dejlige dage på Convention – og masser af hurtige julekort

  1. Super lækre enkelte kort, som jeg straks har taget til mig for jeg bliver rigtig meget inspireret af dine kort, for elsker det enkelte, og så er de rigtig gode at have med til diverse arrangementer. God ide med de tags fra papirserierne, for ikke altid lige let at få dem brugt, men det her ser godt ud. Skal vist lige have bestilt et par af de nye stempler hos dig . 🙂

  2. Hvor dejligt at du donerer dine mange kort til velgørenhed. Det er også virkelig mange du får lavet. Der skal god planlægning til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.