Dette kort gemmer på 3 forskellige teknikker – kan du gætte hvilke det er? Tænk over det mens du kigger op i himlen gennem en skov af grangrene. Det er netop lige dette, som jeg har ønsket at skabe med dette julekort.
Lad os starte med den første teknik (som du sikkert har gættet), som er ink blending. Første step i skabelse af dette julekort er at få skabt vores baggrund med kigget til den blå himmel.
Her har jeg brugt Distress Inks og Taylored Expressions Blender Brushes. Jeg er VILD med disse børster og så skader det absolut ikke at sættet indeholder hele regnbuens farver. Til den sorte sværte har jeg brugt en børste fra Picket Fence Studios, da Taylored Expressions sættet ikke har en børste til sort. Men man kan sagtens klare sig med de 10 børster, som der er i Taylored Expressions sættet.
Distress Ink farverne er: Tumbled Glass, Old Paper, Bundled Sage, Peeled Paint og Black Soot. Farverne er brugt i denne nævnte rækkefølge på kortet.
For at skabe min skov af grangrene har jeg brugt et stempelsæt fra gemmerne. Disse har jeg stemplet med Gina K. Designs dye sværte “Fresh Asparagus“, som er en skøn julegrøn. Denne grønne sværte harmonere så fint med de grønne Distress Ink farver på den ink blendede baggrund. Og dette var teknik nr. 2 – stempling. Her har jeg ganske simpelt brugt en akryl blok til at stemple med.
Teksten har jeg heat embosset med en lækker glimmer guld, WOW “Metallic Gold Rich Sparkle“. Du har sikkert også allerede luret, at vi er nået til 3. og sidste teknik – Heat Embossing. Denne glimmer embossing er SÅ flot i virkeligheden, men enormt svært at fange på et foto.
Stemplet med teksten er fra Gittes Eget Design og fra sættet “Dobbelt Op Jule Special“. Jer som kender mig ved, at jeg er vild med Clean and Simple stilen. Og netop store tekst stempler eller die ord, er jeg helt tosset med. Så da Gitte kom ud med sine to tekststempel sæt med store ord, var jeg solgt med det samme.
Kreative julehilsner,
Pia
- Instagram: @pia_k_larsen
- YouTube: @PiaKroghLarsen (Tutorial videoer både på dansk & engelsk)
- Blog: Pia’s Creative World