Jeg er vild med stempler med en lidt skæv streg og “Snarky Cats” fra Tim Holtz er ingen undtagelse. Ydermere følger der også en masse.. skal vi kalde dem.. lidt alternative tekster med 😉
Til dette kort har jeg valgt at bruge en af de tekster, der følger med sættet. Jeg brugte ballonen og snoren fra stempelsættet “Crazy Things” fra Tim Holtz – snoren er oprindelig lige op og ned, men jeg bukkede blot stemplet i den facon, der passede. Alle de andre dele i stempelsættet passer i øvrigt i størrelseforhold til kattene, så der er masser af ekstra tilbehør til enhver lejlighed. Min kortbase er en europæisk standart A6 størrelse, hvor den største die fra sættet “Basis rektangler og flag” fra Gitte’s egne DIE Design passer perfekt til.
Til mit næste kort har jeg også brugt en lidt skæv tekst – den kommer bare fra stempelsættet “Sortere og sortere” fra Gitte’s eget design. Jeg syntes, den passede så fint til katten med de nervøse tics. Tillykke med fødselsdagen er fra sættet “Lillebitte”. Jeg har brugt samme diesæt som til mit første kort. Alle motiver er stemplet med Archival Ink “Jet Black” og malet med Zig Clean Color Real Brush Markers – jeg har desværre ikke fået noteret, hvilke farver jeg brugte. Alle tekster er stemplet med Versafine Claire “Nocturne” – min nye yndlings sværte til tekster 🙂
Tak fordi du kiggede med.
Mange hilsner fra Tina M.
¤Instagram: @_tinamathisen_
Sjove, søde og flotte kort til at starte dagen med ? de fik et smil frem hos mig og teksten på kort to, fik mig til at grine lidt over, at jeg er nr 3 ud af 3 søskende ?
Så fint med de små pletter som baggrund
Fine kort, teksten på kort 2 blev læst op for min ældste og yngste – den yngste synes, det var meget sjovt og det gjorde jeg også (er selv nr 2 af 4) ?.
hold nu op de er fede.. og hvor er du god til lige at sætte et godt stemple citat til.. fedt!