En nem måde at lave noget der minder om sne på toppen af en die-cuttet tekst:
Skær teksten ud i hvid karton. Jeg har brugt tekster fra Gittes Eget Design.
Herefter sværtes med en mørk farve nedefra bunden af teksten, og så lade det fade ud opefter. Pas på ikke at få for meget sværte på fra starten, så du får dækket det hvide.
Men arbejd dig stille og roligt opad på teksten.
Jeg har gjort det samme på kortene herunder, blot med julerød sværte, som er en god kontrast til baggrundspapiret med juletræerne (papiret er en vareprøve jeg havde liggende, så det er desværre ikke noget jeg har i shoppen).
Jeg prøvede også at lave et par tekster med lidt andre nuancer.
Lidt mere over i de forårsgrønne farver, som fik mig til at nynne disse linjer:
Juletræet på besøg
hilser os fra eg og bøg
med besked derude fra,
at det lysner dag for dag,
og at solen fra sit skjul
ønsker os en glæd’lig jul.
Dine tekster ser -hvis muligt- endnu bedre ud med farveskift❤️. Det er nogle super flotte kort du har lavet 🤶🎅🌲