Exploding Box Kort – 60 års Fødselsdag

Da en af vores venner fyldte 60 år måtte der et specielt kort til og valget faldt på et Exploding Box kort. Jeg er gået helt amok på farver – mest fordi han er kendt for altid at medbringe kulørte lyskæder til alt.

Skal på forhånd undskylde, men det bliver et meget langt indlæg.

Jeg har lavet denne vejledning:

Bunden er lavet i gråt karton.

Jeg har skåret 9 kvadrater i 9 x 9 cm – 4 til de yderste sidder og 5 til de inderste  sider og bunden.

Til låget er der skåret endnu en kvadrat i 9,2 x 9,2 cm. siderne er 9,2 x 2 cm.

Jeg har klippet lim-flapperne lidt skrå så de  nemmere kan skjules.

Låget er limet sammen og mens det tørrede brugte jeg de smarte klemmer fra Farbton.

Forhøjninger i midten limes også sammen.

Den er ikke limet på endnu, for at kunne sætte flaget ordentligt fast. Jeg har også skåret et stk mønsterpapir i 6,5 x 6,5 cm.

Så skal der pyntet. Jeg har pyntet med udstandsninger af ting som passer til vores ven..

Og så til billede spam

Låget er pyntet med en figur fra Dixi Craft,  lyskæder fra Elisabeth craft design og Tillykke fra Simple and Basic. Siderne på Låget har fået navn, alder og Hurra. Hurra er Gittes eget design die.

Jeg har også brugt forskellige af Gittes Stempler med sjove tekster som passer til lejligheden. VW mærket har jeg fundet op nettet, printet og skåret ud i sølv. Bilen er fra Gavlhuset.

Og så lidt fodbold, kan ikke huske hvor den store fodbold er fra – måske Dixi craft…

Rollatoren har jeg brugt før, kan simpelthen ikke huske hvilket mærke det er fra. Stok og tøfler er fra samme sæt.

Campingvogn mm er Sizzix die sæt.

Sådan ser kortet ud inden i.

Grill med tilbehør og en gummiapan “sovseskål” der eneste jeg havde som lignede bare lidt. For sovs skal der med…….

Og lidt værktøj til en handy man.

Rødvin og glas, mener begge dele er fra ByLene.

Og til sidst en hilsen til fødselaren. Jeg har brugt dies fra Elisabeth craft design Planner til dette.

Inden i har jeg lavet et lille hus med Gummiapan fuglehuset + et add on sæt til fuglehuset. Flaget er lavet med et træspyd, klippet i passende længde, malet hvidt og sat fast gennem Forhøjningen. Selve flaget er Simple and Basic. Som det aller sidste er forhøjningen limet på.

Tak fordi du kiggede med

Else

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.