I søndags havde jeg besøg af 10 piger fra vores scrapklub i Odder, som besøgte outlet-butikken, og i den forbindelse havde jeg forberedt en lille make & take.
Vejret var jo fantastisk, så vi kunne sidde ude foran butikken og “lege”.
Jeg har tidligere lavet en beskrivelse af teknikken i DETTE blogindlæg.
Det er nemlig supernemt at indfarve Texture Paste med Distress Inks og lave flotte, farverige relieffer med stencils.
Vi lavede effekterne med Texture Paste’n på akvarelkarton, og så er det monteret på et matchende stykke karton fra Sizzix’ lækre pakke med struktur-karton, og hvor der er stemplet en tekst i nederste højre hjørne. Derefter er det sat på et foldet stykke kvistkarton. Et par små bling-bling sten giver lidt balance.
Her er det samlede resultat af vores make&take.
Allesammen superflotte resultater lavet med samme teknik, men som endte med at blive ret forskellige.
Jeg bor i Hørning ikke langt fra Odder, jeg kan ikke helt finde noget om scrap klub Odder. Jeg savner nogen gange at være sammen med andre der kan komme med inspiration osv. hvordan kommer man i kontakt med dem?
Kan ikke finde nogen klubber tætter på.
Mvh Susanne