Regnbuekort er efter min mening simpelthen fantastiske. De kan bruges til utroligt mange anledninger, så det er næsten et helt tag-selv-bord. Denne gang her jeg lavet et regnbuekort med en die fra My Favorite Things – Dienamics.
Dette kort er ganske enkelt bygget op omkring den diecuttede regnbude. Die’en hedder “Stitched Rainbow” og er fra My Favorite Things.
Jeg har tilføjet et par små nuttede skyer, som faktisk hører til et jule stempelsæt. Men ofte kan man bruge stempler fra højtider gennem hele året, blot man er åben overfor alternative muligheder. Disse skyer er fra stempelsættet “Little Angels”, som er fra Sunny Studio Stamps. Jeg har brugt det tilhørende diesæt til at diecutte skyerne – “Little Angles Dies”.
Til teksten har jeg brugt Gitte’s Eget Design “Glade Hilsner” og stemplet med Memento’s Tuxedo Black sværten.
Til lidt pynt har jeg brugt Nuvo Crystal Drops “Morning Dew” og lavet lidt små dugdråber rundt om regnbuen. Og skyerne har fået et lag med Wink-Of-Stella Clear Glitter.
Kreative hilsner,
Pia aka Pia’s Creative World