Kortene her er lavet med et ark mønsterpapir, som vi fik på det nyligt afholdte Lisbeths Scraptræf. Så vidt jeg husker, var det fra Basic Grey.
Arket er egentlig ikke et juleark, men jeg synes sagtens det kunne bruges sådan.
Og så tog jeg ellers udgangspunkt i farverne (cyklamen, grå og petroleumsblå) i mønsterpapiret, da jeg pyntede kortet.
Blomster og blade er skåret med den superlækre poinsettia die Seasonal Sketch fra Tim Holtz.
Jeg har ikke lavet kortene helt ens, men jeg har vekslet lidt mellem farvet karton, holografi-karton og vellum i de forskellige lag i blomster og blade, for på den måde at skabe lidt forskellige udtryk.
Sjovt hvordan ikke julet papir kan blive julet med det rette pynt