Inspirationen til dette kort kom faktisk, da mine tanker faldt på årets farve Very Peri fra Pantone. En smuk lilla med en snert af blå. Jeg gik på jagt i gemmerne og fandt den skønneste prikkede pakke papir “Pastel Dots” fra Paper Favourites – og deri var lige den lilla, jeg søgte.
Med den største die fra “Basis Rektangler” fra Gittes eget design, er det ingen sag at dække en hel kortfront med mønsterpapir.
Den store tekst er fra Gitte’s eget design “Fed Font Smil”. For at den ikke blev helt væk blandt alle prikkerne, kom der en hvid oval under. Den er skåret med den tredje største die fra sættet “Basis Ovaler”.
Som lidt pynt har jeg tilføjet en enkelt blomster lille blomsterklynge. Det er fra Altenew sættet “Mini Flower Cluster Layering Die” og det er faktisk supernemt at sætte sammen. Det er helt sikkert et sæt, jeg kommer til at bruge mange gange igen. Alt mit farvede karton kommer fra The Paper Boutique. Der er mange forskellige pakker med de flotteste farver, der er afstemt efter hinanden.
Det var alt for i dag – mange tak fordi du kiggede med hertil.
Mange hilsner fra Tina M.