Et par planner sider

Hov det er lige gået op for mig at jeg ikke har fået delt mine første planner sider fra 2022, de kommer lige her. Jeg er ikke voldsomt avanceret på plannerfronten, men det er faktisk også lidt det jeg er vild med, at man med få midler kan lave en journal og gemme lidt minder. jeg er MEGET bagud, og dog for jeg har jo fra starten sagt at det ikke skulle være en pligt…men jeg har altså kun lavet januar indtil nu 🙂

Første sider med månedsoversigt og lidt billeder fra årets første gåtur. Jeg har bestemt mig for kun at bruge bøgerne fra Elizabeth craft til siderne, ja og så selvfølgelig lidt karton. For på den måde skal jeg ikke jage rundt for at finde ting der matcher, det kommer helt af sig selv.

Det næste sæt sider blev en kombination af en hel side og et tag. På tagget udnyttede jeg at Gitte nu har lavet en die til planner også. er vildt med at man selv kan udskifte teksten og at det er dansk. Jeg tager det ikke så tungt at jeg blander dansk og engelsk… det gør jeg også når jeg taler, i hvert fald på arbejde 😉 På tagget har jeg også leget lidt med dymo og hvid gelpen, det giver altså en fin effekt med lidt dimension på teksten uden at det fylder. På helsiden kan jeg især godt lide lommen nederst hvor man kan putte små ting i.

Sidste sidesæt er så igen et tag og en helside – bagsiden tagget ovenfor. Det er billeder fra udflugt til Randers regnskov med familien, og jeg har nok en enkelt fortrydelse i den opsætning jeg har lavet; rammen på tagget skulle have været grøn! Men sådan lærer man hele tiden.

jeg skal virkelig have taget mig sammen og komme i gang med det igen, det er bare så hyggeligt at sidde og nusse med.

En cirkaliste af hvilke diesæt jeg har brugt:

Elizabeth Crafts Planner Essentials – Die Set 1 (hobbyboden.dk)

Elizabeth Crafts Planner Essentials – Die Set 4 (hobbyboden.dk)

Elizabeth Crafts Planner Essentials – Die Set 7 (hobbyboden.dk)

Rammen fra Elizabeth Crafts Planner Essentials – Die Set 3 (hobbyboden.dk)

Lommen fra Elizabeth Crafts Planner Essentials – Die Set 2 (hobbyboden.dk)

Lille side fra telefonboksen Elizabeth Crafts – Phone Booth Special Kit (telefonboks) (hobbyboden.dk)

og selvfølgelig Gittes ramme Gitte’s egne DIE Designs – Polaroid Ramme (hobbyboden.dk)

Tak fordi du kiggede med.

Gitte O

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.