Jeg forsøger som bekendt at hoppe med på Operation Skriv Hjems udfordring om at lave et julekort hver d. 24. året rundt. Og i dag er det ovenikøbet blevet til tre forskellige kort.
Disse kort er fra den hurtige ende, og jeg har “snydt” lidt, for udskæringerne var faktisk nogle jeg havde liggende i forvejen, så kortene var hurtigt samlet.
Udskæringerne er lavet med Spellbinder-sætter Heirloom Reflections, som er em af mine egne absolutte favoritter, fordi de giver så mange muligheder for både at lave pynt til kort eller til at lave små ophæng til juletræet eller en troldhasselgren.
De deltaljerede motiver er skåret i Majestic papir i guld, sølv og kobber, og de grønne baggrunde er i Bazzill karton.
Baggrundene er Maja Design fra serien A Gift For You sat sammen med Dotted Swiss karton fra Bazzill i en matchende nisse-grå farve.
Og her kan du se hvordan jeg har pyntet med halvperler i to forskellige størrelser.
[bloginn id=”0.1456298673998″]