Jeg har flere gange set forskellige udgaver af kort med lego-klodser på bl.a. Pinterest, og fornylig var der igen en (Heidi) der viste en sød idé med et par lego-kort på Scrapsisters’ facebook-side.
Så inspireret af alle disse forskellige kort, så måtte jeg da også selv lige prøve at lave et par kort med lego, fordi jeg synes at ‘dupperne’ på klodserne ligner store prikker.
Kortene er lavet med gul karton-baggrund sat på en sort “matte”, altså et sort stykke karton, der er lidt større end det gule, så det giver en fin indramning.
Legoklodserne er lavet af kartonstrimler skåret i 1″ bredde (1″ = 2,54 cm) og så er de hhv. 1″, 1½” og 2″ lange.
“Dutterne” er lavet med en 10 mm cirkel-punch og så er de sat på med små skumpuder i 1 mm tykkelse, så de står lidt frem fra klodsen.
Stemplet er fra Operation Skriv Hjem-sættet.
Dejlige farver og Lego-kort 🙂