TEMA – Embossingfoldere: Fremhæv motivet med Wax Paste

Der findes efterhånden rigtig mange lækre slags metalfarvet voks på markedet, f.eks. Viva Color’s Inka Gold, DecoArt’s Metallic Lustre, Prima’s Metallique Wax og PentArt’s Wax Paste.

Fælles for dem er, at de er gode til at fremhæve et embosset motiv.

Til dette kort har jeg brugt farven Silver fra Pent Art’s Wax Paste serie sammen med en embossingfolder “Lace” fra Tim Holtz.
De udstansede blomster er en Retro Flower fra EK Success og den udskårne tekst er en die fra Lawn Fawn.
Det embossede karton er en mørkegrå Bazzill.

Jeg har simpelthen bare brugt en finger til forsigtigt at påføre det kartonen, efter turen gennem embossingfolderen.
Hvis du bagefter (når voksen er tør) lige polerer med en blød klud, så bliver effekten endnu mere skinnende og smuk.

På det første kort jeg lavede, var jeg lidt uheldig og fik smattet en ordentlig klat voks ned på kortet.
Den har jeg så forsøgt at redde, ved at give kortet et sort “mavebælte” på henover hele siden, så den så godt som dækker den uheldige plamage.

På dette kort kom jeg lidt ekstra voks på hele vejen rundt langs kanten, for lige at give lidt mere kontrast mod den sorte baggrund.

 

 

One thought on “TEMA – Embossingfoldere: Fremhæv motivet med Wax Paste

Comments are closed.