Embossing Foldere og Dies der matcher

Sizzix har for et stykke tid siden udgivet nogle skønne sæt, som består af en embossingfolder og nogle matchende dies.
Du kan se alle fire sæt HER.

Her har jeg brugt sættet med sommerfuglene til et par kort.

Til det turkise kort har jeg brugt bazzillkarton til baggrunden og kørt det gennem Bigshot i embossingfolderen, for at præge mønsteret.
Derefter har jeg skåret et par sommerfugle i vellum og sat på. De er kun limet fast på midten, så vingerne kan flapre.
Kroppen er lavet med sølvfarvede halvperler.
Stemplet er fra et af mine egne stempelsæt, som du finder HER.

Til det andet kort har jeg brugt kvistkarton til baggrunden.
Sommerfuglen er skåret i mørkebrun Bazzill karton.
Samme mørkebrune karton har jeg brugt i en af de nye superlækre Tim Holtz Embosslits, hvor du skærer og præger kartonen på én gang for at få en smuk præget kant.

 

 

 

Sizzix Thinlits & Embossing Folder - Just a Note Butterflies
DKK 115
Tim Holtz 3D Impresslits Folder - Scallop
DKK 85