Skrevet af: Gitte Grønfeldt
Nogle producenter og designere har den samme stil år efter år efter år . . . for enkelte kan man endda roligt sige at de gentager sig selv igen og igen – sikkert for at spille på de sikre heste.
Og så bliver man indimellen alligevel overrasket over nogen der pludselig har foretaget en 180 graders håndbremsevending. Dog ikke hele vejen igennem, men med enkelte produkter eller serier.
Prøv f.eks. at se disse to eksempler.
Tim Holtz kender vi jo alle sammen mest for hans lidt dystre, distressede, grungy stil med mange lidt grove, mekaniske elementer i.
Så hvad sker der pludselig for manden at han begynder at lave noget med blomster? Han lagde ud sidste år med en papirserie med blomster kombineret med en lidt grov baggrund – men i år har han begivet sig ud i de fineste detaljerede blomstrede stempler og stencils, som nærmest kan minde om noget af det vi før har set hos Hero Arts.
Men på den anden side – det gør vel egentlig ikke noget, så længe det bare er fedt og DET er det !!
Et andet eksempel er Spellbinders, som på deres stand altid har en totalt gennemførst stil i lyse og gyldne farver – med malerirammer, smukke møbler, krystallysekroner og den slags.
Jeg må indrømme at jeg gned mig i øjnene en gang eller to, da jeg så det afsnit af standen hvor de præsenterede deres nye serie af dies, som er i en helt anden stil end man ellers kender dem for. Men jeg synes det er fantastisk at et firma i den grad kan forny sig – og at de virkelig får gjort opmærksom på det ved at lave en gennemført farverig og sprælsk præsentation.
Ellers bød dagen i dag igen på besøg på en masse stande, så jeg ikke går glip af alt for meget (men der skal nu nok være en masse der er smuttet alligevel – og så er det jo godt at vi har YouTube).
Her får I lidt forskellige fotos af de ting jeg ‘faldt over’ på min vej rundt – der er jo både produkter, projekter og demonstrationer man hele tiden skal holde øje med…
Og som rosinen i pølseenden:
Kan I gætte hvem der mon demonstrerer inde bag denne kødrand af mennesker?
Jeps – det er Tim Holtz – og man er aldrig i tvivl om hvor han er henne på messen, for det er bare altid der hvor der er flest mennesker…
PS – her har jeg inviteret ham med på en selfie forleden dag, da jeg var på kursus…
Herligt med et kig til det forjættede land 🙂 Det ser spændende ud alt sammen, og jeg glæder mig til at se, hvad du tager med hjem. Det er herligt at se, de nye tiltag – jeg er faldet pladask for Tim Holtz’s skøre fugle.. Kan jeg forudbestille et sæt med det samme? 😉
Mange hilsner fra Tina M.
Det ser så spændende ud og sikke en oplevelse
Fortsat god tur
Gitte, heldige ,dig- så mange spændende dage , mennesker og materialer !!
De er vel nok smukke, måneds arkene fra Graphic 45 !!
Ja, fortsat god oplevelses tur !