CHA 2016 – Så åbnede messen

Så blev det dagen, som så mange af os har ventet på.
Ok – jeg indrømmer, at kurserne også er en væsentlig årsag til at jeg orker at rejse så langt – men selve messen – de mange tusinde kvadratmeter med udstillere af alskens herligheder til alle mulige hobbies (smykker, kunstnerartikler, garn, opbevaringsløsninger – og sidst men ikke mindst – scrapbooking og papirhobby) – det er jo det rene Slaraffenland at komme ind i.

image


Dagen startede i øvrigt med en hurtig gang morgenmad på værelset – “instant oatmeals” er geniale (havregrødspulver med f.eks. æble & kanel, som bare tilsættes varmt vand fra kaffemaskinen – og vupti, så har man en portion morgengrød at starte dagen på).
Ellers ligger her mange diners indenfor en overskuelig
afstand, hvor man f.eks. kan få bacon, pølser, æg, hash browns (stegte kartoffelstrimler) og amerikanske pandekager eller belgiske vafler.
Det havde jeg så bare ikke lige tid til i dag.

image

Jeg valgte nemlig at tage til Key Note præsentationen fra morgenstunden.
Det er et foredrag, der hvert år ligger lige inden den officielle åbning af messen som en slags kick-off, så er er altid en god og forventningsfuld stemning.
I år var emnet A World of Craft, hvor en trend-ekspert gav sine bud på hvad der er tendendser til blandt forskellige arketyper.
Meget sjovt at høre, hvordan forskellige trends hitter hos forskellige mennesketyper, hvad de opstår af og hvordan de kan udvikle sig.

Bagefter var der en paneldiskussion med forskellig eksperter fra branchen. Bl.a. blev der talt om, hvordan nogle havde brændt fingrene på at forsøge at lancere produkter, som publikum slet ikke var klar til endnu. Eller andre, som kom for sent med på bølgen og endte med at brænde inde med en masse ting, der ikke kunne sælges.

image

Klokken kvart i ti summede forhallen af liv. Hundredevis af besøgende – mest kvinder – og mange af dem med trolleys til at have de udleverede brochurer i (man får MANGE brochurer udleveret på standende, så man bliver enormt træt, hvis man skal bære det hele i en skuldertaske eller rygsæk).
Så jeg var parat forsynet med praktiske travesko og med min lille orange kuffert (for dem, der ikke allerede har opdaget det, så er orange en af mine yndlingsfarver 😉 ).

image

Der var en ganske kort åbningstale inden snoren blev klippet – og vi kunne begynde at myldre ind i hallen.

Jeg havde i forvejen forsøgt at planlægge lidt, hvilke udstillere jeg ville besøge først. Men sådan en plan holder ikke altid helt efter planen, for man kan ikke undgå at blive inspireret af alt det man ser undervejs.

Her er det lækre nye papirserier fra KaiserCraft

image

Nogle ting der var meget fremme på messen sidste år, hitter stadig – bl.a. guldfolie (som nu er suppleret af sølv og en smule kobberfolie), masser af home decor og party pynt.
Watercolor-tingene er der derimod ikke så meget af længere – ikke som produkter i hvert fald, men gerne som teknik på kort eller layouts.

image

Og så er bølgen med malebøger for voksne stadig på sit højeste.

image
En sjov ting jeg lagde mærke til denne gang, var bl.a. at stofblomster i grov canvas ser ud til at vinde frem. Både som færdigkøbte og som hjemmelavede blomster lavet af udkæringer med dies.

image

Der er efterhånden adskillige producenter, der har taget lag-på-lag stemplingen til sig.

image

Jeg sluttede dagen med et kursus med Judi Watanabe fra JudiKins.
Vi lavede seks forskellige hurtige kort, som er oplagte at bruge til et lille kursus engang ved lejlighed.

image

image

I morgen skal jeg på sidste kursus i denne omgang – og derefter er der tre messe-dage tilbage, hvor jeg skal nå at suge så meget inspiration til mig som muligt. Og formentlig også bruge en masse penge – jeg tror mit største problem denne gang bliver at begrænse mig, for der virkelig kommet SÅ mange nye fede ting.

 

 

 

9 thoughts on “CHA 2016 – Så åbnede messen

  1. Pyha jeg tror jeg ville være helt overvældet allerede nu hvis det var mig 🙂
    Men det lyder spændende 🙂
    Er spændt på at se mere af de nye sager og hvad der bliver det store hit i år 🙂

  2. Spændende at læse om hvilke trends der er på vej ind eller ud… Og så dejligt der kommer flere og flere lag på lag stempel sæt – dem er jeg ret betaget af 🙂
    Fed kuffert 🙂 og godt kursus i morgen.

  3. Hej Gitte
    Hvor er det fedt at læse om dine oplevelser. Jeg så en film med tim i går hvor du står for enden af bordet det var lidt sjovt hehe. Forsat rigtig god tur

    Mvh Kristine

  4. Det lyder til, du har en fantastisk tur. Find endelig nogle spændende ting, som du kan tage med hjem til os.

  5. Det er altså så spændende.
    Lag på lag stempler er en skøn ide syntes jeg, godt man så har mistien;)

  6. Spændende læsning!
    Jeg er så spændt på hvad du har fundet på at friste os med ; )
    Fortsat god tur!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.