TEMA – Afmaskning: Kort med baggrund af skyer

Jeg har valgt at lave et kort med to former for masking – dels baggrunden og dels motiverne.

IMG_5848

Det er kun en lille del af motiverne, der er masket sammen, men metoden kan også bruges, hvis man fx vil stemple en tekst bagved et andet motiv-stempel.

IMG_5830

Jeg har brugt stempelsættet “Up and Away” fra Mama Elephant, der består af flere søde motiver, der kan sættes sammen på kryds og tværs.

IMG_5831

Jeg har denne gang valgt at bruge ræven og paraplyen, men hvis han skal holde paraplyen i sin hånd, ender håndtaget ovenpå hans pote, men det kan jeg undgå ved at maske de to motiver sammen.

IMG_5833

Man kunne godt bruge en post-it note i stedet, men jeg syntes, det er nemmere med Mask-it papiret fra Woodware. Det klistre nemlig på hele bagsiden, hvor post-it noten kun klistre langs en strimmel øverst oppe, og masken vil derfor ikke sidde så godt fast. Jeg starter med at stemple motiverne på mit masking papir.

IMG_5834

Når jeg klipper motivet ud, er det vigtigt at klippe midt i stregen af det stemplede motiv. På den måde kommer motiverne, der skal maskes sammen til at sidde helt tæt sammen som et motiv. Du kan se på det overskydende papir, at der stadig er lidt af den sorte kant tilbage.

IMG_5835

Man starter med at stemple det motiv, der skal være “forrest”. I dette tilfælde er det ræven, for paraplyens håndtag skal være indeni hans hånd.

IMG_5836

Jeg dækker motivet af med min maske.

IMG_5837

Og stempler det næste motiv, som er paraplyen. Rævens hånd er dækket af masken, og derfor ender en del af paraplyens håndtag på masking papiret, og resten af paraplyen bliver stemplet på almindelige papir som vanligt.

IMG_5838

Når jeg fjerner masken, og dermed også noget af stregen fra håndtaget, ser det nu ud som om, paraplyen er placeret bag ved rævens pote. Når jeg er færdig med at male motivet, tegner jeg en lille streg med en sort tusch, så det kommer til at se ud som om, ræven holder rundt om håndtaget.

IMG_5839

Men først vil jeg lave en baggrund af skyer, så derfor dækker jeg begge motiver af igen.

IMG_5840

Til at lave skyer med skal jeg bruge distress ink i farven “Tumbled Glass”, et ink blending tool, samt en sky skabelon af almindeligt karton. Denne her har jeg lavet ved at stanse kanten ud med en sky-die fra sættet “Landscape Trio” fra Mama Elephant, men den kunne lige så godt have været klippet i hånden.

IMG_5841

Jeg lægger min skabelon øverst på mit papir og sværter distress ink på. Jeg arbejder fra kanten af skabelonen og ud efter, så kan jeg bedre styre, hvor meget eller hvor lidt blåt, der skal være på kortet. Når jeg har sværtet hele vejen hen, rykker jeg skabelonen lidt ned og starter forfra. Jeg flytter også skabelonen lidt til den ene side, for at skabe lidt variation i skyerne.

IMG_5842

Og sådan arbejder jeg mig ned over kortet. Masken over motivet gør, at der ikke kommer blåt på selve ræven eller paraplyen.

IMG_5844

Når jeg er færdig, kan jeg fjerne maskerne igen. Ræven og paraplyen er nu klar til at blive malet.

IMG_5846

Nårh ja.. maskerne gemmer jeg på bagsiden af min stempelpakke – de kan nemlig sagtens bruges igen.

IMG_5852

Her kan du se den lille søde ræv med sin regnbue paraply, og det lille stykke håndtag jeg tegnede op, så hans pote holder mere korrekt om håndtaget.

IMG_5849

Teksten, som er fra samme stempelsæt som ræven og paraplyen, er embosset med hvidt på sort karton. Lidt sytråd og et par pailletter afslutter det hele.

Tak fordi du kiggede med hele vejen 🙂

Mange hilsner fra Tina.

 

[bloginn id=”up-away”]

 

2 thoughts on “TEMA – Afmaskning: Kort med baggrund af skyer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.