Da vi fik udfordringen med at lave kort der kan noget af Gitte blev jeg meget glad. Der ligger rigtig mange spændende ideer og tutorials på nettet om alle mulige forskellige kort der kan noget. Mange af dem har jeg længe villet prøve.
Et af kortene er et kort jeg fandt på Pinterest. Nemlig dette http://craftingwithjoanie.blogspot.dk/2012/02/miss-savannah-birthday-card.html
Jeg har lavet 2 forskellige versioner, det første er til min veninde som bliver 50 år lige om lidt.
Jeg har brugt rød kort base og papiret er fra Riddersholm. Jeg har sat blonder på forneden og Jeg har lavet en cluster. I bunden har jeg brugt hjerte die cut fra Tim Holtz Scribble sættet, en swirl chipboard, twine, blomster og blade.
Når man åbner kortet popper midten op med en masse 50-tal. De er lavet med Jubilæumstal die fra Joy.
Jeg har standset en masse 50-tallerken både I rødt karton og i Riddersholm papir. De er sat på forskudt inden i kortet og hænger ligesom i luften.
De er sat på med gennemsigtig overhead projekter papir i forskellige længder.
Jeg har brugt tutorial I linket ovenfor, men jeg har lavet mine egne mål, så det passer til et 15 x 10, 5 kort.
Jeg har skåret kort basen 15×27. Derefter har jeg laver folde linien ved 10,5 cm – 12 cm, 13,5 cm – 15 cm og 16,5 cm
Dette kort er sjovt at lave og slet ikke svært.
Jeg skulle også bruge et kort til min nevø. Han er en rigtig handy-mand der selv om han kun blev 11 år allerede ved han vil være tømrer. Så jeg brugte samme model til ham. Papir er fra Prima – craftsman
Og indeni er der sat forskellig slags værktøj.
Håber I får lyst til at prøve.
Else
Hvor er det flot 😀
Hvor er det flot 😀