Restekort – Godtesens variation

Jeg blev inspireret af Karinas indlæg for et stykke tid sidem, om hvordan hun får brugt alle sine rester, så jeg bestemte mig for at prøve det også. Jeg valgte en pose ud, også måtte jeg kun supplere med karton 🙂

Jeg startede med to små trekanter børnepapir og et firkantet motiv dengang jeg åbnede resteposen, der var intet tilbage udover det – men det blev der da et meget sødt og enkelt baby kort ud af. Teksten er lavet med bogstav dies.
IMG_1018[1]

Derefter valgte jeg en lidt anden tilgang, jeg faldt nemlig over mit store stansejern der laver sekskanter, så det blev til to patchworkkort.
839-17
Det første er i gul/blå farver med de absolut sidste rester af noget meget gammelt karton, her supplerede jeg med et par sekskanter i lyseblå, fyldte hele arket ud og skar det efterfølgende til i 13X13 cm. Det blev mattet med et stykke ensfarvet karton på 13,5X13,5 cm og til sidst monteret på et hvidt 14X14 cm kort. Kronen på værket blev banneret, der blev monteret med 3D puder og til sidst brugte jeg min Tillykke die for at få tekst på i matchende farver.
IMG_1017[1]
Da jeg gik i gang med næste rest var jeg udfordret, her havde jeg nemlig kun det stribede, ikke flere stykker i den serie, eller noget der passede synderligt godt ind, så her greb jeg til to farver karton. Det slog mig at man kunne lave en helt simpel patchwork blomst som motiv, monteret på et lilla kort, og så med små sting tegnet med lilla tush hele vejen rundt.
Igen banner og tillykke lige som på det første kort.
IMG_1016[1]
For begge kort gælder at jeg da lige måtte snige lidt pynt på, tre små sten blev det til på hvert kort.
Tak fordi du kiggede med
Gitte – aka Godtesen

3 thoughts on “Restekort – Godtesens variation

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.