Gavepose med farvet motiv fra Kreative Dage

Til Kreative Dage i Fredericia var flere af designerne fra Designteamet med og underviste i en lille work-shop. Resultatet var en lille fin gavepose med et farvelagt motiv og lidt pynt.

Tusind tak til alle der kiggede forbi og deltog i workshoppen.

Nåede du ikke forbi, kan du her se hvad det var vi lavede.

gavepose-messe

Først stemplede vi et lille motiv med sort vandfast sværte på akvarelpapir.

Herefter farvelagde vi dem med de skønne, skønne ZIG-tusser. De kan både bruges som almindelige tusser men også sammen med en vandpensel, så man kan “udvande” farven på motivet. Tusserne har en blød spids, nærmest som en pensel og det gør dem meget rare at arbejde med, og man kan male meget nøjagtigt.

gavepose-messe1

Der blev også stemplet en lille tekst.

For at give lidt ekstra shine brugte vi en Wink of Stella glimmer-pen, som gør det meget nemt at påføre glimmer præcis der hvor man ønsker.

Til sidst blev motivet sat på et par stykker mønsterpapir og på gaveposen, som så blev lukket med en lille sløjfe af bånd.

gavepose-messe3

gavepose-messe4

gavepose-messe2

 

 

One thought on “Gavepose med farvet motiv fra Kreative Dage

  1. Jeg var heldigvis en af de heldige, der selv fik lov at prøve at lave gaveposen og TAK for det 🙂 Det er altid så hyggeligt at lave make&take og prøve noget nyt og måske særligt, når det er med velkendte remedier 😉

Comments are closed.