Til disse julekort har jeg brugt en teknik, som jeg har været vendt tilbage til flere gange gennem de seneste måneder, efter jeg så en anden blogger, der viste nogle skønne kort lavet på denne måde.
Denne gang har jeg dog i stedet brugt julefarver og fundet nogle mere julede stempler.
Princippet er, at man dækker af med almindelig malertape og herefter sværter henover med Distress Inks.
Jeg har brugt akvarelkarton med lidt struktur i.
Derefter pilles det øverste stykke malertape af, og der stemples med sorte silhouet-motiver.
Jeg har brugt stempler fra et af mine yndlingssæt fra tiden – Winter Woodland fra Creative Expressions.
Til sidst fjernes det nederste stykke malertape, og der stemples en tekst.
Motiverne er først monteret på et stykke sort karton for at lave den fine indramning og herefter er de sat over på farvet karton, der matcher med sværtefarven.
[bloginn id=”0.1481012708889″]
Super flotte julekort! Så enkelt med det afmaskede område – men det ser virkelig godt ud 🙂 må se om jeg kan nå at prøve det på mine julekort 🙂