TEMA – Embossingfoldere: Diffuser embossing

Får du brugt dine embossing foldere? Helt ærligt, så får jeg absolut ikke brugt mine så ofte, som jeg burde. Og jeg har endda nogle stykker af dem. Det er faktisk brand ærgerligt, for man kan få nogle hurtige, nemme og lækre kort ved brug af embossing foldere.

Jeg har fundet mine embossing diffusere frem, da de virkelig trængte til lidt kreativ kærlighed. Og hvad er så en Embossing Diffuser?

Nedenfor ser du et billede af det sæt Diffusere, som jeg har brugt til min kort. Dette sæt er fra Sizzix og hedder “Embossing Diffuser Set – Circle & Ovals”. Når jeg bruger en af disse Diffuser plader, så vil jeg kun få mønster på det område, som den dækker.

En Embossing Diffuser gør det muligt, at undgå at embosse et område på kartonet. Rent praktisk, så bliver kartonet kun embosset der, hvor din Big Shot får presset dit karton i embossing folderen. Så hvis der er et område, hvor Big Shot’en ikke kan lægge pres på embossing folderen, så vil dette område forblive fladt. En Embossing Diffuser er derfor en plade, som bruges i stedet for den øverste skæreplade i Big Shot’en, hvor der er “huller”.

Til mine kort har jeg brugt hver sin Diffuser og hver gang den positive del af Diffuseren.

Det første kort er lavet ved brug af “Circle” Diffuseren. Efter at have kørt mit turkis karton igennem Big Shot’en med embossing folderen og Diffuseren, har jeg nu et rundt felt på mit karton uden embossing. Her har jeg ganske logisk valgt at stemple min tekst.

Tekststemplet er fra Mama Elephant og hedder “Splendid“. Til at fremhæve min cirkel og min tekst har jeg brugt en cirkel die fra My Favorite Things, som laver en ring af huller. Denne hedder “Stitched Dot Circle STAX”.

 

Til mit næste kort har jeg brugt en af de ovale Diffusere. Efter at have embosset kartonet, brugte jeg den negative del af Diffuseren som skabelon for at tegne den ovale ramme.

Igen har jeg brugt stempelsættet “Splendid” fra Mama Elephant. Det er sådan en lækker skrifttype.

Til begge kort har jeg gjort brug af min MISTI til at stemple med. Dette var især en god idé på det turkise kort, da kartonet har struktur. Hermed har jeg ved gentagen stempling, kunne få et godt aftryk trods strukturen i kartonet. Set i bakspejlet, så skulle jeg have brugt bagsiden af kartonet, som har en mere glat overflade.

Til at slutte mit kort har, har jeg givet teksten et lag med Wink of Stella “Glitter Clear“. Det kan desværre ikke ses tydeligt på mine billeder, men IRL ser det super lækkert ud. Det giver lige lidt mere pift og kontrast til kraft kartonet og en god sammenhæng til glitter enamel dots’ne.

Det var alt for i dag fra mig. Hav en dejlig dag 🙂

Pia

One thought on “TEMA – Embossingfoldere: Diffuser embossing

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.