Jeg er i gang med at indrette et nyt hobbyværelse. Jeg har skiftet fra et stort værelse til et mindre værelse, så pt. hersker der kaos, men det betyder, at alle ting, som har været pakket væk kommer frem i lyset. I den forbindelse stødte jeg på mine alcohol inks.
Jeg søgte lidt på youtube og fandt et par fantastiske videoer med Jennifer McGuire: Video 1 og Video 2. Der er masser af teknikker med alcohol inks til at lave baggrunde.
I mit rod kunne jeg ikke finde mine alcohol ink svampe, så jeg har valgt at kaste mig ud i en teknik, som ikke krævede en svamp. Helt enkelt har jeg dryppet forskellige farver imellem hinanden og vippet kartonet lidt for at blande farverne. Det karton jeg har brugt er med en blank overflade, så farverne ikke suges ned i papiret, men lægger sig ovenpå. Jeg har brugt forskellige farver alcohol inks, en silver mixative og en flaske med blendingsolution, som er en klar væske, der får farverne til at flyde sammen. Du finder alcohol inks her hvis du lige pludselig mangler noget.
Fotoet øverst var første etape af farvelægningen.
Jeg syntes, der var for meget hvidt at se på baggrunden, så jeg gav det en omgang mere med farve. Så her er anden etape.
Nu havde jeg så et pænt stort stykke baggrundspapir, som jeg havde liggende et par dage, før jeg fik bestemt mig for hvad der skulle ske med det. Jeg endte med at dele det i 3 dele. Og så bestemte jeg mig for at lave julekort ud af de 3 stykker. Jeg havde nogle juledies, som skulle prøves. Her er de 3 kort, som kom ud af min alcohol ink baggrund.
Det første af kortene er pyntet med en nisse fra By Lene. Det er lidt et puslespil, hvor man skærer en masse stykker ud, som så skal samles. Nissen er fra dette sæt: By Lene – Gnomes. Ud over nissen er der også sat en tekst på. Den lækre juletekst er også fra By Lene.
Det andet kort er pyntet med et sødt rensdyr med sting. Rensdyret er fra dette sæt fra Creative Expressions. Det er et sæt med 2 rensdyr og tilhørende nissehuer og halstørklæder. Så det er igen lidt et puslespil med små dele, som skræres ud og sætte sammen. Teksten med god jul er fra Nellie Snellen og er i to lag – med i sættet er der dies til at skære baggrunden og til at skære selve teksten.
Det tredie kort er pyntet med juletræer med sting fra Creative Expressions og så den lækre juletekst fra By Lene igen.
Tak fordi du kiggede med. Jeg fik lyst til at få gang i mine alcohol inks igen – det håber jeg også du gjorde. Der er masser af flere teknikker at kaste sig over i Jennifer McGuire’s videoer øverst i indlægget.
– KarinaHadsten