Søndagen på messen startede for mit vedkommende lidt over 9 om morgenen. Jeg havde på forhånd ingen fornemmelse af, hvor længe det ville tage at komme hele vejen rundt i de to haller, som omfatter den del af messen, der hedder CreativeWorld, så jeg turde ikke andet end at sætte god tid af. Man skulle jo nødigt gå hen og få stress over det…
Jeg havde fået set hele den ene hal og det meste af den anden allerede lørdag, så jeg gik i gang med at kigge på alle de stande jeg manglede.
Og herefter tog jeg lige en hurtig runde mere – men den anden vej rundt, for det giver tit nogle nye indtryk.
Det er sjovt at se mærker fra lande, som vi normalt ikke kender så meget til i forbindelse med scrap.
Her er et Italiensk mærke i stempler.
Og her er en af deres originale skitser til deres stempeldesigns.
Jeg synes altid at den slags er så fascinerende at se!
Lyskassen er tilbage!
Dog i en ny smart og helt flad udgave – og med meget bedre lys end de gamle, som vi kendte for 10-15 år siden.
Joy Craft demonstrede teknikker med lyskassen / lyspladen, hvor hun tog et udskåret motiv og brugte det som skabelon til at embosse med en styles / embossingkugle.
Selvom jeg ikke handler med perler, så kan jeg da alligevel slet ikke stå for sådan en hel væg fyldt med farvekoordinerede små bøtter ❤️
Den danske HYGGE er i høj kurs i udlandet!
Jeg så det allerede i Phoenix i sidste weekend – og her er der endnu flere eksempler . . . I messe-magasinet skriver de bl.a. om at danskerne er verdens lykkeligste folk – og at det har noget med hygge at gøre.
Jeg er ikke helt uenig. ;o)
Ikke hygge – og dog lidt hyggeligt – en pakke med julefarver fra Viva Decor har fået et meget sigende navn (i hvert fald for os danskere).
Trenden med lamaer, som jeg spottede i Phoenix, findes skam også i Europa. Her i form af hhv. et stempel og en holder til Washi Tape.
Og så lige en række indtryk fra messen…
Det ser ud til at Washi er tilbage på banen!
Demonstration af Foamiran-blomster lavet med produkterne fra Leana Creatif, som jeg allerede har i butikken.
Da vi nåede hen på eftermiddagen kunne jeg fornemme, at jeg havde rigelig tid til at få det hele med – jeg har jo også mandag formiddag til rådighed, inden jeg skal flyve hjem.
Så jeg besluttede mig for at holde tidlig fyraften, og i stedet tage ud for at få lidt luft og komme på lidt sightseeing.
Så turen gik med U-Bahn et par stoppesteder væk, fordi jeg havde googlet mig frem til, at den eneste skyskraber med besøgsmulighed i Frankfurt er Main Tower.
Efter at have købt billet og ventet læææææænge på at komme igennem sikkerhedskontrollen (af samme omfang som i lufthavnen – de tager ingen chancer her), gik turen op til 54. Etage (en tur på 45 sekunder i elevatoren), og herfra videre op til udsigtsplatformen i 200 meters højde.
Det var en rigtig sjov oplevelse at komme derop, og udsigten var intet mindre end fantastisk, selvom det dog ikke har helt klart vejr og det blæste en halv pelikan.
På billedet herunder er det det midterste højhus – det med den stribede skorsten på toppen.
I morgen – mandag – skal formiddagen tilbringes på messen, før turen igen går mod lufthavnen.
Og jeg må indrømme, at selvom jeg mere eller mindre har befundet mig i et eldorado af scrapsager og andet godt de seneste knapt to uger, ja, så begynder jeg altså også at længes tilbage mod Samsø og de hjemlige omgivelser.
Var det sushi stempler som dannede basis for den opstilling af sushi fade? Hvis det var, må jeg tilstå jeg ikke ved om jeg håber du får dem, eller at du ikke får dem – det kunne godt gå hen og blive temmelig dyrt!
Og selv om jeg ikke har været på Samsø (endnu), så kan jeg helt følge med følelsen af at ville hjem igen til sin ø! Go’ og sikker rejse!
Jeg er ret sikker på, sushi-stykkerne er tegnet/malet på frihånd – så det er desværre ikke noget jeg får hjem som stempler.
Det var i øvrigt på ZIG / Kuretake’s stand, så det var jo en supergod måde at reklamere på for et japansk firma. 😉