Jeg har vist et par af disse kort ved en tidligere lejlighed også, men nu får I lige dem alle på én gang, så I kan se de forskellige teknikker der er brugt.
Alle kort stammer fra onlineworkshops med PinkFresh Studios fra i vinter.
Slimcard’et er lavet med den lille blomsterkrans Leafy Wreath.
Udover stencil-sættet findes der også en matchende die, som er brugt til at skære kransen ud med bagefter.
Hello er skåret ud med en die, og så er det sværtet med en af farverne fra kransen – men kun på den nederste halvdel og så det fader ud op mod.
En virkelig lækker teknik, som kan bruges på mange forskellige tekst-dies.
Samme krans er brugt på kortet herunder, som er meget mere enkelt i sin opbygning.
Til gengæld er der så tilføjet nogle rhinsten på kransen – sådan lidt hist og prist i grupper af tre.
Og så til et andet motiv – nemlig det der hedder Floral Notes.
På det første kort er der brug hhv. stencil-sættet og die’en.
Ved at arbejde godt med farven over stencilen, så kan man få lavet kanterne af motivet mere markante, så det ikke bare bliver én stor ensartet flade.
Baggrunden er også lavet med stencil – nemlig med DENNE.
Samme motiv, men denne gang er der også brugt stemplet fra serien.
Efter at have stemplet, farvelagt og die-cuttet, er motivet delt i to dele, som så er placeret på kortet med spidserne ind mod midten.
Tredje kort med samme serie er lavet med stencils og stempel men UDEN dies.
Hvis du kigger godt efter, så kan du se den ternede baggrund under blomsterne / bladene.
Baggrunden er lavet med samme diagonalstribede stencil som de andre, men her er den først sværtet på den ene led og så bagefter vendt om og sværtet striberne den anden vej.
HUSK at tør din stencil godt af, når du vender den om, så du ikke får farvesnask mellem striberne.
De er så lækre de stencils. Og her i skønne farver!
Fantastiske lækre kort 👍🏻
Gitte vil du ikke smide et link til blomster stencil? Der er til de stribede stencil, men ikke dem der skal bruges til blomsten 😉
Syntes de er vildt flotte, og jeg farvelægger ikke, men det der kunne jeg da godt klare 🙂 Tror jeg 😉
Sorry! Jeg tror jeg fandt det 🙂 troede det var til blomsterne over 😉