Gitte var kommet med sin seneste sommer release og den fine sommerfugle cirkel cutout i “Basis Slim Card” diesættet fangede med det samme min opmærksomhed. Den måtte jeg bare lege med!
Kortet endte absolut ikke ud som oprindeligt tiltænkt – ikke engang i nærheden af! Min første idé var en total fadæse og havnede meget hurtigt i skraldespanden. Det tvang mig ud i at tænke andre muligheder med den fine lille cirkel cutout. Og således kom dette kort til verden. Et kort, som vil blive doneret til danske Operation Skriv Hjem.
Hjertet er lavet med Dixi Craft “Heart Stripes” dien, som lige nu er på tilbud hos Hobbyboden. Jeg har dog klippet nogle af tværstriberne væk indeni hjertet for at give plads til sommerfuglen.
I det mørke tyrkis karton har jeg brugt den lille cirkel cutout die. Dernæst har jeg diecuttet cirkel cutout dien i lidt lysere tyrkis karton. Denne har jeg selv klippet ud og ‘givet’ færdige vinger.
Kreative hilsner,
Pia
- Instagram: @pia_k_larsen
- YouTube: @PiaKroghLarsen