Et kort til studenten.

Nu er det den tid på året, hvor studenterne og andre er færdige med deres uddannelser. Denne gang har vi en enkelt i vores familie, der afsluttede sin HF og selvfølgelige skulle der et kort til.

Kortet holdt jeg i blåt, nu det var en HF student, men det kan nemt varieres med andre farver. Den store tekst-die med student er fra Gummiapan og den blå baggrund har fået de fineste stjerner rundt kanten med den største die fra sættet “Star Frame” fra Simple and Basic.

Huen er lavet med den store studenterhue die fra ByLene Design, men enhver anden studenterhue kan bruges. Dixi Craft har lavet en engang, ved jeg. Den ligger flere af os nok stadig inde med og alternativt er der en mindre hue i ByLene’s sortiment – den finder du her.

For at det ikke skulle ende med at være blåt på blåt, valgte jeg at bryde farven med en række hvide stjerner. Det giver også en fin sammenhæng, nu der er stjerner rundt kanten på baggrunden. Stjernerne er lavet med en die fra Gittes Eget Design “Cluster Stjerner”. Den laver en fin række sammenhængende stjerner, der passede perfekt en smule på skrå bag huen. Som bonus er flere af stjernerne, der bliver tilovers fra midten, hele og fine, så dem brugte jeg til pynt rundt omkring.

Kortet er nemt og hurtigt at lave – håber, du kan bruge det til inspiration.

Mange tak fordi du kiggede med.

Mange hilsner fra Tina M.

¤Instagram: @_tinamathisen_

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.