Måske har du lagt mærke til at den lidt gammeldags stil “folk art” går igen i flere af PinkFresh’s designs?
Men Folk Art er i hvert fald ret populært lige nu – dog nok mest i USA, for jeg er ikke helt sikker på hvor meget der er blevet taget imod stilen herhjemme.
Men derfor skal I nu alligevel ikke snydes for dette søde kort, som jeg lavede på et af deres onlinekurser.
Jeg har brugt stencil-sættet Folk Art, som består af stencils til 5 lag.
Og her kan man virkelig slå sig løs med farverne, fordi det jo ikke nødvendigvis skal ligne naturlige fugle, blomster og blade.
Teksten er fra den lækre pakke med foilede tekster Foiled Sentiments – også fra Pinkfresh.