Når Eileen Hull og Tim Holtz mødes, opstår der spændende projekter

På et Sizzix kursus her i foråret, skulle vi bl.a. arbejde med de nye superlækre rammer Shadowbox Frames fra Eileen Hull.
Det er rammen fra det store sæt, der er brugt her.

Her er rammen kombineret med en af de fede tekst dies fra Tim Holtz Bold Texts #2 og blomster og blade i en lidt løssluppen stil fra sættet Modern Floristy, også fra Tim Holtz.

Rammen er skåret i hvid karton, og så er der påført Luster Wax i farven Silver, for at give den et lidt antikt-lækkert udseende (jeg bruge så vidt jeg husker bare en finger til at komme det forsigtigt på med).
Rammen er let at samle, når man lige lurer princippet i den.

Samme wax er brugt på baggrunden, som er hvid karton der har været en tur igennem 3D Embossing Folderen Woven fra Tim Holtz, som giver en superlækker grov hessian-agtig struktur til kartonen.

Teksten er udskåret med en die fra sættet jeg nævnte længere oppe. og så er der bagved sat et stykke karton med lækker splat-effekt lavet med Distress Oxides:
Tryk lidt sværte ud på et underlag, pist med vand og dyp kartonen i.
Tør kartonen med varmepistolen og gentag processen, indtil du har et stykke farvet karton du er tilfreds med.

De udskårne blomster og blade er skåret i karton fra Sizzix pakken Muted Colors. og så er de enkelte dele sværtet let i kanterne med en lidt mørkere farve.
Det er en teknik jeg selv er begyndt at bruge rigtig meget til udstansede blomster og blade, da det lige giver dem et lille ekstra pift med karton i flere toner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.